Barbara Moleko: 14. august

14. august

Barbara Moleko gæster Tisvilde Bistro 14. august til en sensommeraften med varme, nærvær og en stemme, der bare sidder lige i skabet. Hun er indehaver af en af Danmarks mest velsmurte soulstemmer – og hvis du har sunget med på “Dum For Dig”, “Helt Min Egen” eller “Gør Mig Lykkelig”, ved du præcis hvad vi mener.

Barbara Moleko

Efter nogle års pause vendte Barbara tilbage i 2018 med “Gadedreng”, og siden har hun igen sat et tydeligt aftryk på den dansksprogede pop- og soulscene – bl.a. med albummet “Jeg Er Stærk” (2020). Hun kan spille i forskellige konstellationer, og vi glæder os til at præsentere den opsætning, der passer bedst til en aften i Tisvilde.

Lidt baggrund: Barbara Moleko er født i København (1986) med dansk mor og sydafrikansk far og har som barn boet i både Mozambique og Sydafrika. Hun har spillet et hav af koncerter og festivaler – og du har måske også set hende i Vild med dans (2023).

Tidspunkt og billetpris er ikke klar endnu – vi opdaterer her på siden, så snart alt er på plads, inkl. info om billetsalg.

Praktisk

  • Dato: 14. august
  • Sted: Tisvilde Bistro
  • Billetpris & tidspunkt: Følger

Vi ses til en aften med soul, sommer og godt selskab.